

Anesminde Studio er et blomsterstudio på Mols
med fokus på sæsonens blomster og naturligt blomsterhåndværk.
Fra april til oktober dyrker Ann-Sophie selv sprøjtefrie blomster på egen mark. Hver sæson er unik og bør hyldes for den skønhed, den bibringer – lige nu, lige her. Derfor udvælges alle sæsonbetonede blomster med omhu og ud fra de blomster, Ann-Sophie finder smukkest i netop den tid på året.
Resten af året arbejder Anesminde Studio med tørrede blomster, skulpturelle papirblomster samt nøje udvalgte indkøbte friske blomster, når opgaven kalder på det – fx i forbindelse med bryllupper, sorgbinderi og events.
Blomster kan bestilles til både hverdag og fest, der afholdes arrangementer året rundt, og til erhverv tilbyder Anesminde Studio blomsterabonnementer samt skræddersyede løsninger inden for blomsterdesign og styling.

Sortiment
Vores sortiment af blomster er kendetegnet ved, at vi i sommerhalvåret udelukkende arbejder med sprøjtefrie blomster og naturens grønt - dyrket fra egen hånd på vores landsted 'Anesminde' på Mols og høstet efter sæson. Vores stil er naturlig og vild.
Foruden friske og tørrede blomster arbejder vi med papirblomster, da vi ønsker at kunne bidrage med bæredygtig blomstermagi året rundt.
Vi tilbyder vores sortiment af blomster i forskellige formater, som du kan læse mere om i menuen herunder.

Kontakt
Anesminde Studio
CVR 43006320
+45 2531 7554
Møllebakken 20, 8420 Knebel


